Hf højere forberedelseseksamen er en gymnasial uddannelse for unge og voksne. En hf-eksamen giver adgang til alle videregående uddannelser.
Du kan blive optaget på hf direkte efter 10. klasse eller efter at have været ude i mindst ét år. På GHF er aldersgennemsnittet i 1.hf ca.19 år.
Undervisningen er tilrettelagt med ca. 35 timer om ugen plus hjemmearbejde. Der er mødepligt og pligt til at aflevere skriftlige opgaver.
Alle fag afsluttes med en eksamen. Der gives ikke årskarakterer, men din faglige udvikling evalueres løbende.
Alle de karakterer du får, indgår i dit eksamensbevis.